![]() |
|||||||||||||||||||
|
Restorative justice in a comparative perspective.
Abstract
I september 2006 mødtes fem forskere fra Danmark, Norge og Grønland i Nuuk for at diskutere oprettelse af et nordisk forskernetværk, der sætter fokus på restorative justice i et postkolonialistisk perspektiv. Mødet var delvist inspireret af to seminarer afholdt i Nuuk i august 2005, hvor flere af forskerne deltog. Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som består af: Interessen for restorative justice synes at være stigende, og foreløbig har diskussionerne i Norden primært været centreret omkring konfliktrådsordninger. Restorative justice er dog langt mere end dette, og Grønlands retspleje- og kriminallov bygger på principper, der udspringer af denne tankegang. De love – Kriminalloven og Retsplejeloven for Grønland – der regulerer det grønlandske retsvæsen, har stortset bestået uden ændringer siden de trådte i kraft i henholdsvis 1954 og 1951. Under hensyn til de ændrede samfundsforhold besluttede den danske regering og det grønlandske hjemmestyre i 1994 at nedsætte Den Grønlandske Retsvæsenskommission. I august 2004 afgav kommissionen sin betænkning. D.23. maj 2006 vedtog et enigt landsting Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen. Med udtalelsen tilslutter Landstinget sig Retsvæsenskommissionens forslag og anbefalinger. Dog er det et udbredt ønske i Landstinget, at der i tilknytning til lovforslagene etableres hjemmel for iværksættelse af en forsøgsordning vedr. konfliktmægling som alternativ til domfældelse. Således er der fra politisk hold interesse for at opretholde og tage de oprindelige principper i brug, der danner grundlag for Kriminalloven og Retsplejeloven. Dette står dog i kontrast til den virkelighed, som udspiller sig i det grønlandske retsvæsen. Her tegner der sig en tendens til i større udstrækning at sidestille gerningsmandsprincippet med gerningsprincippet. Det betyder, at der i et vist omfang er indført takster for de foranstaltninger, handlinger foranstaltes ens, og hensynet til forbrydelsens grovhed har fået en mere fremtrædende plads. Arbejdsgruppemødet har følgende formål: Diskutere den pågående forskning som udføres i arbejdsgruppens regi, og hvordan denne forskning kan videreføres. På mødet vil arbejdsgruppen videre diskutere mulige finansieringskilder for fremtidig forskning på feltet. Her vil særlig forholdet til EU's syvende rammeprogram, 2007-2013 stå centralt. Endelig ønsker arbejdsgruppen at diskutere mulighedernefor at arrangere et seminar i 2008, som delvist opsummerer relevant forskning og delvis klargør spændende forskningstemaer fremover.
page updated: 2008-03-26 |
|
||||||||||||||||||
| Scandinavian Research Council for Criminology | c/o Dep. of Criminology and the Sociology of Law | UiO | PO Box 6706, St.Olavs Plass | NO-0130 Oslo, Norway | |||||||||||||||||||